OK

Find skjulte fejl i din el-gulvvarme

Fejl på elektriske gulvvarmekabler kan være svære at finde og reparere uden at skulle skifte hele kablet, hvilket kan gå hen og blive en bekostelig affære - særligt hvis du ender med at skulle rive hele gulvet op. Men det kan du slippe for, da vi med vores mange års erfaring og udstyr i topklasse enkelt kan finde og reparere fejlen på kablet.

Når fejlen er fundet, blotlægges den i et typisk 10×10 cm hul i gulvet. Fejlen udbedres og til sidst mangler der bare at blive lagt en ny klinke oven på hullet. I 80 % af tilfældene tager vi hele klinken op, som kan lægges på igen efter skaden er udbedret.

Elektriske varmekabler findes i mange udgaver og typer. Oftest anvendes de som gulvvarme i badeværelser, køkkener og sommerhuse. Andre muligheder er at have varme i væggen bag håndklæderne, i køreramper og indkørsler. Med vores specialudviklede teknik kan vi udpege og reparere stort set alle typer af fejl, der kan opstå på elektriske varmekabler.

Kontakt os
Skriv venligst dit navn
Skriv venligst dit telefonnummer Skriv venligst et telefonnummer

Hvordan findes fejlen?

Gulvvarmekablerne afgiver - næppe overraskende - varme. Denne varmeafgivelse kan måles gennem et termografisk foto foretaget med et særligt kamera, som viser temperaturer og eventuelle afvigelser.

Vores topmoderne udstyr gør, at vi hurtigt og præcist kan udpege stedet, hvor gulvvarmekablet skal repareres. Vi tilbyder desuden både at reparere gulvarmekablet og gulvet.

Hvorfor vælge os?

Vi benytter markedet bedste udstyr og kan derfor præcist udpege det sted, hvor fejlen findes. Vi har næsten 50 års erfaring, hvilket gør os til landets ældste virksomhed, der arbejder med termografi. Kvalitet og sikkerhed betyder alt for os, hvorfor vi kræver, at alle vores operatører er DBI-certificerede.

Har du en hasteopgave, så tøv ikke med at kontakte os på telefon 76 20 75 15. Vi står klar alle timer på døgnet. Med adresse i centrum af landet - nærmere bestemt Fredericia - kommer vi hurtigt rundt i landet.